fredag den 13. marts 2009

Praktiske oplysninger

ca. 23ting er et online læringsmodul, som løber fra uge 20 til uge 38 (inklusiv sommerferie). Hver uge vil du blive præsenteret for en eller flere udfordringer, som du løser ved at bruge nogle af de IT-værktøjer, der omgiver dig, dine kollegaer og bibliotekets brugere til hverdag. ca. 23ting er et hands-on kursus, hvor du ikke bare læser om de nye muligheder på nettet. Du skal arbejde aktivt med tingene: installere programmer, registrere dig på nye hjemmesider, skrive i din blog om dine oplevelser og erfaringer med ca. 23ting og meget mere.
Som deltager får du en kort introduktion via denne blog og skal derefter lege dig til forståelsen af teknologien. Du kan vælge at lege alene eller sammen med kollegaer. For at bibeholde legeelementet i projektet, er der ingen krav om hvor hurtigt, du skal gennemgå forløbet. Hver uge bliver en ny opgave præsenteret, men de forrige uger bliver ikke fjernet. Det er derfor muligt at lege i sit eget tempo.

Hvor lang tid har jeg til at gennemføre ca. 23 ting?
ca. 23 ting starter i uge 20 og fortsætter frem til uge 38, 2009. Programmet bliver liggende efterfølgende.

Hvor mange timer skal jeg forvente at bruge pr. uge.
Du skal regne med, at du skal bruge i gennemsnit 2 timer i hver uge på ca. 23ting. Det vil være individuel hvilke opgaver man synes er lette, spændende, svære, u/interessante osv.

Vil der være decideret undervisning, som viser deltagerne, hvordan man udfører tingene?
Nej, dette er et selvstudie. Meningen med hele konceptet er, at du snakker med dine kolleger, hvis du er i tvivl.
Der vil dog også være hjælp at hente i hvert enkelt hus, hvis I går helt i stå.
I Videbæk og Skjern: Peder, Ester og Birte
I Tarm: Bodil, Vivi og Kirsten D.
I Ringkøbing og Hvide Sande: Maria og Dorthe

Hvordan viser jeg, at jeg har leget med opgaven?
Når du har leget med en af de ca. 23 ting - så poster du et indlæg i den weblog, du laver i uge 20 og 21, om oplevelsen. Du kan skrive langt eller kort om hvad du fik dig leget frem til.

Jeg har ikke tid til det her - hvad skal jeg gøre?
Spørg din leder med det samme. Der skal være tid til det her - og hvis du er i tvivl om, hvilke opgaver du evt. skal lade ligge, nedprioritere eller udskyde, så lad din leder afgøre det

Kan jeg ud fra listen arbejde med kommende ting på egen hånd?
Ja, selvfølgelig. Du opmuntres til selv at styre din leg og også gerne arbejde længere frem. Men, husk hvis du har arbejdet med nogle ting hvor de specifikke opgaver ikke er offentliggjort, lige at checke om du har fået det hele med.

Jeg har set listen over 23 ting på bloggen, hvordan ved jeg hvad jeg skal gøre med dem?
Hver uge vil 2 eller 3 opgaver blive tilføjet til bloggen med detaljer om, hvad det er du skal lege med i pågældende uge. Grunden til denne trinvise fremgangsmåde, er at give deltagerne mulighed for at fokusere på ugens emne uden at føle sig overvældet at et omfattende program.

Hvis jeg behøver hjælp - hvem kan jeg spørge?
Eftersom konceptet er selvstudie og bliver udført at mange ansatte på samme tid, opfordres du til at samarbejde med dine kolleger om opgaverne.
Der vil dog også være hjælp at hente i hvert enkelt hus, hvis I går helt i stå.
I Videbæk og Skjern: Peder, Ester og Birte
I Tarm: Bodil, Vivi og Kirsten D.
I Ringkøbing og Hvide Sande: Maria og Dorthe

Hvad skal jeg bruge mp3-afspilleren til og må jeg beholde den?
Du skal bruge mp3-afspilleren i uge 26, til ting 11, 12 og 13. Mp3-afspilleren er en gave :O), som du må beholde.

Ingen kommentarer: