fredag den 21. august 2009

Uge 35

Håber alle har haft det sjovt med Picassa og Flickr! Ellers tag en surf-tur rundt på de andre deltageres blogge og se hvad der er kommet ud af deres leg med billedbehandling.

I uge 37 skal vi arbejde med e-boks. For at kunne bruge e-boks skal man have en pinkode Den Fælles Pinkode. Bestil pinkoden allerede nu (der er leveringstid), så du er klar i uge 37 til ting 22.
Se også indlægget (Vigtig information om ting 22 i uge 37, fra d. 20 august), som beskriver hvordan du bestiller pinkoden.

Her i uge 35 gælder det Wikipedia og Den store danske encyklopædi.

Opgaven i Wikipedia kan desværre drille - vi har lavet en skabelon om Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne, men den kan ikke få lov at ligge på siden. Den bliver hele tiden slettet af ihærdige wiki-redaktører, der ikke er tilfredse med artiklens indhold.

Når I klikker på linket, får I derfor en besked om at artiklen er slettet.
Derfor må I i stedet for prøve at redigere i en anden artikel eller prøve at oprette en ny.

Ting 16 Wikipedia


Ting 17 Den store danske encyklopædi

God fornøjelse

2 kommentarer:

ester sagde ...

JA! Det lykkedes at få lavet en side i Wikien om Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne. Nu er det op til I andre at fylde på.
Se: http://da.wikipedia.org/wiki/Ringk%C3%B8bing_-_Skjern_bibliotekerne

ester sagde ...

Min side blev også sletter.
Jeg har haft en diskussion med wikipedia og meldingen er, at man ikke må skrive om sin egen arbejdsplads, men gerne om andre emner. Hvis det kun er for at teste bør man bruge sandkassen. Her er en kopi af en del af den diskussion jeg har haft med dem:


Hej Ester. Jeg vil gerne understrege, at der ikke sidder en junta eller lignende og rotter sig sammen mod bestemte brugere, så generelt udtaler vi os på egne vegne. Hele denne sag er desværre blevet mudret lidt, men som følge af vores ret restriktive politik om at skrive om sig selv mm. er bundlinjen, at vi ikke tillader, at man skriver om sin egen arbejdsplads, hverken officielt eller som privatperson. Det er imidlertid ikke det samme som at sige, at en arbejdsplads ikke kan have en artikel. Hvis en anden borger i kommunen opretter artiklen om biblioteket, undgår vi i hvert fald det problem. Og som du har påpeget, så er der artikler for en del andre kommuners biblioteker.
Noget andet er så, at der med jævne mellemrum kører diskussioner her på stedet om berettigelsen af selvstændige artikler for alle biblioteker, folkeskoler, sportsklubber osv. Med udgangspunkt i, at dette er en encyklopædi kan man argumentere for, at et emne skal have interesse ud over for en snæver/lokal gruppe. Nogle folkeskoler har f.eks. en speciel historie, kunstnerisk udsmykning, pædagogik osv. og berettiger måske herved til optagelse, mens andre, der blot "udfylder deres mission", ikke stikker ud på nogen særlig måde og derfor ikke kan tilkomme en artikel. Men dette synspunkt udfordres som sagt med jævne mellemrum. Se f.eks. Wikipedia:Sider der bør slettes/Østervrå Bibliotek, der i øvrigt pudsigt nok handler om en filial af et kommunalt bibliotek.
Jeg håber meget, at du trods denne lidt skæve start her har lyst til at bidrage med emner, som du ikke på samme måde er nært knyttet til. Mange brugere med lokalhistorie som interesse har bidraget med mange udmærkede artikler, så du skal absolut være velkommen der. Mvh. Arne (Amjaabc) 3. sep 2009, 15:33 (CEST)